At skrive fagbog er som at røre mayonnaise

At skrive er som at røre mayonnaise

– tanker om at skrive fra en nybegynder-fagbogs-skribent + fem fifs til dig, der vil skrive

Af Nanna Munk, partner i FLOK

Jeg er gået i gang med at skrive en fagbog. Ja, faktisk to fagbøger på én gang, hvilket er konsekvensen af min tendens til vild begejstring for nye ideer, mere end det er udtryk for store forfatterambitioner. Så længe bøgerne er på idéstadiet er det rigtig sjovt. Den første bølge af vild lykke – ”Jeg skal skrive en bog!” – har jeg reddet på et godt stykke tid. Men ak – en dag skal røv til sæde, og bogen skal faktisk skrives.  Så bliver det lidt som at røre mayonnaise og man bliver let i tvivl om det hele skiller og bliver lige til skraldespanden – eller om det mon samler sig til sidst.

Ingen af bøgerne skriver jeg alene: Jeg har heldigvis forskellige skrivemakkere med i de to bogprojekter. Men der er ingen vej udenom alligevel: Jeg skal skrive. Og jeg skal skrive meget og længe. Ligesom døden er skriveprocessen noget man må gå igennem alene. Man kan ikke sidde to personer sammen og trykke på tastaturet. Teksten og jeg er helt alene i den proces, det er at få linje efter linje ned på papir.

Efter den første eufori over at være i gang med at skrive en bog kom en overvældende følelse af uoverskuelighed. ”Vi bliver aldrig færdige med det her” – tænkte jeg. Jeg er vant til at håndtere komplekse projekter i mit arbejdsliv og er god til at overskue store mængder viden, koge det ned til noget brugbart og formidle det til andre. Som ekstern konsulent er det faktisk kernen i alt, hvad jeg gør. Men dette her bogprojekt – det kunne jeg hverken finde hoved eller hale i. Jeg manglede erfaring med at skrive meget lange tekster. – Jooo, jeg har da skrevet en del artikler gennem tiden og et speciale en gang for længe siden på KU. Men en hel bog?

Hvad gør man så? Man ringer til en ven. En der ved noget om dét, man ikke selv har erfaring med. I mit tilfælde gik jeg fem meter ned at gangen på mit kontorfællesskab og prikkede forfatter og journalist Marie Østergaard Knudsen på skulderen: ”Marie, er der ikke noget med, at du underviser i at skrive”? Jo, Marie nikker. Det her ved hun noget om.

Nu – et par måneder senere – har jeg være på skriveforløb med Marie og lært en hel masse om at skrive. Og jeg har lige været en uge på skriveophold – alene! Mig og teksten en hel uge alene (ok, og så også et par overspringshandlinger, hvis sandheden skal frem). Begge dele har været lærerige. Jeg er langt fra ekspert i at skrive, jeg er tværtimod stadig nybegynder. Ingen af de to fagbøger er færdige endnu, men de er på vej og nu kan jeg overskue processen. Det er kommet ned på jorden for mig, som en opgave der skal laves et skridt af gangen, og jeg kan nogenlunde se vejen for mig.

Her er fem fifs, som har været med til at gøre skriveprocessen overskuelig for mig.

FEM FIFS TIL DIG, DER VIL SKRIVE EN FAGBOG:

1: Teksten er ikke en indre færdig ting, som du bare skal have ud

Du skal ikke tænke på en bog, som noget der ligger færdigt inden i dig og som bare skal ud. Teksten formes idet du skriver den. At skrive er som at tænke med fingrene. Du skaber mening, mens du skriver.  Så fortvivl ikke, hvis du ikke ved hvad alle kapitlerne i din bog skal handle om. Gå bare i gang med at skrive, så bliver du klogere undervejs.

2: Skriv!

Hold op med at tale og tænke så meget og kom i gang med at skrive. Skriv skriv skriv. Gerne hver dag. Få dig en notesbog og skriv i den dagligt. – Ikke nødvendigvis store tanker til din bog, men alt hvad der falder dig ind. Gør det til en vane at skrive. Som Marie Østergaard Knudsen siger: Når du først har skrevet 80 sider, bliver det pludselig ikke så uoverskueligt at skrive 80 mere. Sig til dig selv: Jeg er skrivende!

3: Der er læsere til din bog

Skriv det du har på hjertet og vær tryg ved tanken om, at der helt sikkert er nogen, der vil læse det. Du skriver ikke til andre specialister, og din bog behøver ikke være nyskabende og genial i hver en sætning. Du skriver til nogen, der lige nu og her har brug for at høre, det du gerne vil fortælle. Sænk skuldrene. Din bog behøver ikke være århundredes fagbog. For den læser, der får den i hænderne på det rigtige tidspunkt, vil den gøre en stor forskel.

4: Bogen arbejder også, når du laver noget andet

Jeg har hurtigt opdaget, at jeg ikke kan sidde og skrive i ret mange timer i træk. Det kan andre måske, men jeg kan ikke. Efter 2-3 timers koncentration er jeg tom for ord og må rejse mig og lave noget andet. Men jeg har også opdaget, at det ikke gør så meget, for i pauserne arbejder bogen videre i mit hovede, uden at jeg ved det. Når jeg sætter mig igen for at skrive, efter fx at have gået en tur, står nye tanker i kø, og jeg ved ikke, hvor de kom fra. I min uge alene oplevede jeg at gå helt i stå en dag, hvor ingenting kunne komme ned på papiret. Frustreret gik jeg i seng om aftenen, men vågnede efter et par timers søvn og havde pludselig hovedet fyldt med tanker og ord. Jeg stod op og skrev i to timer, dér midt om natten. Pointen er: Pauser er gode, når du er i en skriveproces. Nogle gange skal du lidt væk for at se noget nyt i din tekst.

5: At skrive er som at røre mayonnaise

Marie Østergaard Knudsen siger, at det at skrive er som at røre mayonnaise, og det er et godt billede på min egen erfaring med at skrive: Nogle gange falder alt fra hinanden, men andre gange er der heldigvis noget, der samler sig. Teksten er først lidt usammenhængende, tanker og ord flyver hist og pist, men pludselig – og til min egen overraskelse – er der noget, der hænger sammen. Så fortvivl ikke, hvis der ikke er samling på din tekst. Rør videre i din mayonnaise, skriv løs, så samler det sig pludseligt til en ny lækker konsistens, du slet ikke havde set komme.

God skrivelyst til alle jer fagbogsforfattere derude. 

Skriveforløb med Marie Østergaard Knudsen

Forløbet ”Skriv en fagbog” med Marie Østergaard Knudsen afholdes i foråret maj/juni og igen i efteråret okt./nov. 2020, i regi af FLOK. Læs mere om forløbet her.

De to fagbøger, som jeg er i gang med at skrive er:

– Den faciliterende leder – sammen med Kenneth Agerholm

– Ledelse i mellemrummene – sammen med Allan Chang og Signe Bonnén