Skriv en fagbog

SKRIVEFORLØBET FOREGÅR:

Efteråret 2020
1. okt. kl. 10:00 – 2. okt. kl. 12:00
5. nov. kl. 10:00 – 6. nov. kl. 12:00

Vi bruger to sommerhuse i Odsherred som ramme, så ingen særlig luksus men hygge og meget natur.

LÆS ARTIKLEN: “At skrive en fagbog er som at røre mayonnaise”
Erfaringer fra skriveforløbet.

Tilmelding: Skriv til flok@flok.dk

Skriv en fagbog – gør din idé til virkelighed

”Skriveforløbet var en skøn oplevelse! Jeg fik nye vinkler og måder at gribe skriveprocessen an på og jeg fik meget kompetent og professionel sparring. Maries undervisning og måde at gå til os på har givet mig tillid til min egen formåen og evne til at producere.” Psykolog Nina Jensen, deltager efterår 2019

Hvad får du ud af forløbet?
Skriveforløbet hjælper dig med at komme videre med dit fagbogsprojekt. Du får struktureret arbejdet og får en anledning til at få gjort noget ved det. I løbet af kurset får du udviklet dit greb på din bog og får styr på din hovedhistorie. Du lærer, hvordan du kan bruge cases, teorier og kilder i din tekst. Det er vigtigt, at du kender din målgruppe, og at du forstår, hvordan du tager din læser ved hånden. I løbet af ugerne får du individuel sparring med indholdsmæssig og sproglig respons på dine tekster.

Læs mere om underviser, journalist og forfatter Marie Østergaard Knudsen her: www.skrivditliv.nu

Hvem er forløbet for?
Du kan både være på ide-niveau med dit bogprojekt eller have skrevet hele det første udkast. Kurset vil give dig redskaber til at strukturere dit stof, og du vil få skrevet. Måske er det en lettilgængelig how-to-do-bog du vil skrive, en gængs fagbog eller en mere akademisk funderet bog. Det kan også være en essaysamling eller en kort e-bog; uanset hvad, vil du komme videre.

Hvorfor skrive en fagbog?
At skrive en bog er et stort arbejde, men ikke uoverkommeligt, hvis du deler processen op. Det vil give dig overblik og større legitimitet på dit felt, hvad enten du vælger at udkomme på et forlag eller at udgive selv. Inden kursusstart afleverer du udkast til en synopsis, en foreløbig indholdsfortegnelse og udkast til et af kapitlerne i bogen. Tip: Skriv og aflever dét kapitel, som du glæder dig mest til at skrive!

Praktisk info
Vi bliver et lille hold på otte personer på et ”do-it-yourself” forløb, hvor vi sammen ordner det praktiske for at holde prisen nede. Vi bruger et par sommerhuse i Odsherred som ramme, så ingen særlig luksus men meget natur og hygge!

Der er tre muligheder for overnatning, alle inkl. fuld forplejning.

  • 5.400 DKK + moms = Enkeltværelse
  • 4.900 DKK + moms = Deleværelse eller soveplads i telt
  • 4.400 DKK + moms = Du sørger selv for et sted at sove i nærheden (vi anbefaler, at du overnatter tæt på Veddinge Bakker, da det er en del af forløbet, at vi spiser sammen)

Tilmelding på flok@flok.dk – hvorefter du vil få en bekræftelse og mere info om betaling, adresse, skriveopgaven før forløbet mv.

Vi glæder os til at se  dig på skriveforløbet!

Hilsen fra FLOK og
Marie Østergaard Knudsen