Samtaleforløb

BOOK ET FORLØB

Et samtaleforløb kan være på mellem 3 og 10 samtaler. Hver samtale er på 1,5 time og foregår i vores lokaler i Gothersgade, tæt på Kongens Nytorv i København.

KONTAKT

Signe Bonnén: bonnen@flok.dk / 60 81 76 71

Nanna Munk: munk@flok.dk / 30 13 18 62

FÅ HJÆLP I DIT ARBEJDSLIV AF EN PROFESSIONEL SPARRINGSPARTNER

Brug for en at tale med? Mange ledere, medarbejdere og mindre grupper kan have brug for en professionel sparringspartner. Et samtaleforløb giver dig nye indsigter og hjælpe dig til at se veje frem.

Samtaleforløb kan give dig klarhed

Der kan være mange grunde til at begynde et samtaleforløb. Måske er du kørt fast i en problemstilling, måske ønsker du at blive klogere på apsekter hos dig selv eller måske står du overfor noget, der virker uoverskueligt og uhåndterbart.

Signe Bonnén og Nanna Munk tilbyder samtaleforløb for dig eller jer, der for eksempel gerne vil arbejde med:

  • din personlige og faglige udvikling som leder eller medarbejder
  • dine kommunikative evner
  • din evne til at skabe gode relationer på arbejde
  • konkrete (ledelses-)udfordringer på dit arbejde
  • håndtering af konflikter på arbejdspladsen
  • sammenhængskraft i jeres team eller gruppe
  • eller andre ting i dit arbejdsliv, som du har brug for hjælp til

Du får hjælp til at få nye forståelser af de ting, der virker uoverskuelige og uhåndterlige, så det bliver mere klart for dig, hvad der er på spil og hvor du selv står i det hele. Herigennem vil du lettere kunne se veje at gå og forstå, hvad du kan og vil gøre for at komme godt videre. Du får måske også et godt råd med på vejen, men det er altid dig, der er i centrum og vælger vejen frem.

Alene eller i en gruppe?

Samtaleforløbene gives både til enkeltpersoner og til mindre grupper med op til 3 personer.

Er I mere end 3, tilbyder vi sessioner for jeres gruppe, hvor I en faciliteret form får lyttet til hinanden og derigennem får bygget fælles forståelser.

Gruppeforløb kan være gode for jer, når mindre grupper og teams har brug for at for få samarbejdet og kommunikationen til at fungere bedre. I får forståelse for hinandens syn på faglighed, samarbejde og kerneopgave og kan dermed bedre træffe beslutninger, som alle kan stå inde for.

Vi tilbyder:

  • en-til-en-samtaler
  • samtaler for 2-3 personer
  • gruppesessioner for mere end 3 personer

Vores baggrund

Vi har begge mange års erfaring med samtaleforløb for både medarbejdere og ledere. Vores tilgang bygger på systemiske og narrative metoder og vi er begge uddannet i at afholde professionelle samtaler via en længere efteruddanneles i Inpraxis.

 

samtaler