Naviger i kaos

Naviger i kaos

og lær en masse nyt, mens krisen raser

Af Nanna Munk, partner i FLOK

Kaos findes i princippet ikke, men derfor kan vi godt opleve situationer som kaotiske. Når kaos råder må du for en stund opgive at lægge planer. I stedet må du reagere umiddelbart og intuitivt på det, der sker omkring dig. Du er som kaptajnen på skibet i en storm, der med alle sanser åbne navigerer skibet for at klare den næste bølge.
Med inspiration fra den engelske kompleksitetsforsker Dave Snowden, får du her seks pointer om kaos, som måske kan hjælpe dig til at forstå, hvad der sker om ørene på dig lige nu.

Forestil dig, at en pandemi pludselig og med stor kraft rammer hele verden. Et efter et rammes landene, skoler og arbejdspladser lukker, der indføres forsamlingsforbud og udgangsforbud imens akutafdelinger oversvømmes med syge og døende. Det lyder helt urealistisk ikke? Noget fra en halvsløj amerikansk film. Nå nej – det lyder som den verden, du lever i lige nu. Alt er forandret og det gik stærkt! Dét, du ikke kunne forestille dig for kort tid siden, er nu sket. Og du ved ikke, hvad de næste uger vil bringe. Det føles kaotisk og ganske ubehageligt for de fleste. Men kaos rummer også muligheder, fordi det, der ikke kunne lade sig gøre i går, pludselig er muligt i dag.

1: Kaos findes faktisk ikke

En definitionen på kaos er, at der ikke er nogen synlig sammenhæng mellem årsag og virkning. I kaos er der ingen mønstre, ingen forudsigelighed. Og dog. For du skal hæfte dig ved ordet synlig. Ifølge naturlovene er der nemlig altid en sammenhæng mellem årsag og virkning, også selvom den ikke umiddelbart er til at se[i]. ”Den Store Danske” fra Gyldendal giver dette eksempel for at beskrive kaos:

”Lader man fx to penduler trække i hinanden, mens de svinger, eller tre planeter bevæge sig i hinandens tyngdefelt, kan den resulterende bevægelse blive uregelmæssig, kaotisk, og virke næsten tilfældig, på trods af at ingen tilfældigheder spiller ind. Når først bevægelsen er sat i gang, er det fremtidige forløb fuldstændig bestemt af simple fysiske love, men disse love kan virke på en sådan måde, at bevægelsen aldrig gentager sig selv. Man taler således om deterministisk kaos.”[ii]

Det, der tilsyneladende er kaotisk har faktisk en indbygget orden. Det kaotiske er derfor en oplevelse mere end det er en faktisk tilstand. Vi kan ikke se sammenhængen mellem årsag og virkning, og derfor føles det hele kaotisk.

2: Det føles kaotisk, fordi det er nyt – ikke fordi, det er mere indviklet

Det vi oplever som kaos er i virkeligheden ”bare” kompleksitet. I komplekse systemer er der sammenhæng mellem årsag og virkning, sammenhængen er bare så indviklet, at vi først kan forstå den bagefter.[iii] Når kompleksiteten er høj føles verden uforudsigelig, særligt når noget nyt sker. Man kan sige, at kompleksiteten i pandemien ikke er højere end normalt, men det føles sådan, fordi verden pludselig bevæger sig i helt andremønstre, end dem vi kender. Når vi til hverdag (den gang verden var ”normal) føler, at verden er forudsigelig og overskuelig, er det faktisk ikke helt tilfældet. Verden er altid utrolig kompleks og derfor både uforudsigelig og uoverskuelig. Når vi tror, at det hele er mere simpelt end det faktisk er, så er det fordi, vi som mennesker er utroligt gode til at se mønstre.[iv] Vi bygger forestillinger om forudsigelighed gennem mønstre og bilder os selv ind, at vi kan overskue det hele – selvom vi kun forholder os til toppen af isbjerget. Når mønstrene forandrer sig virker det først kaotisk,  simpelthen fordi verden bevæger sig på nye måder og vi endnu ikke kan få øje på, hvad mønsteret er. For en kort stund virker det som om, der intet mønster er. Der er ingen synlig sammenhæng mellem årsag og virkning. – Ikke fordi sammenhængen ikke findes eller er mere indviklet, end den tidligere sammenhæng. Blot fordi den er uvant og ny, finder vi den uoverskuelig og dermed kaotisk.

3: Det, der er kaos i dag, er orden i morgen

Den onsdag aften hvor Mette Frederiksen på sit pressemøde bekendtgjorde, at alle folkeskoler ville lukke, var vi mange børneforældre, der sad i vores stuer og gjorde store øjne: ”Holy sh**!! Skolerne lukker!” Nu – i skrivende stund nogle uger senere – er hjemmeskole så småt ved at være hverdag. Det, der var nyt og uoverskueligt i går, finder hurtigt en ny form og orden. Som sagt er vi mennesker rigtig gode til at se mønstre, og det hjælper os til forholdsvis hurtigt at genskabe følelsen af forudsigelighed. New normal – kalder vi det, når tingene hurtigt skifter og det der var sært for lidt siden nu er (næsten) helt normalt. Det interessante ved denne mekanisme er, at den er let at se og forstå retrospektivt, mens den er næsten umulig at forestille sig fremadrettet: Vi tænker, at ”det kommer vi aldrig til at vænne os til”, når noget nyt sker. Men ser vi bagud, kan vi se, at der er masser af store forandringer i vores liv, som vi faktisk ret hurtigt vænnede os til.

For at give et eksempel på denne mekanisme vil jeg bede dig tænke på rygeloven, der blev indført i Danmark i 2007.[v] Da den kom, virkede det på mange som en absurd tanke, at man nu ikke mere måtte ryge på fx restauranter og barer. ”Det kommer vi aldrig til at vænne os til”, synes at være den generelle reaktion på loven. Nu – 13 år senere – virker det helt mærkeligt at tænke på, at vi en gang røg indenfor. Det nye er blevet det normale, og det gamle virker sært. Det er tankevækkende, hvor hurtigt vi faktisk vænner os til det nye. Det som lige før virkede absurd og mærkeligt er nu normalt. Det som før var normalt, virker nu mærkeligt.

4: Når kaos råder, er analyse ikke din ven

I sin model over komplekse systemer peger David Snowden på, at forskellige værktøjer er brugbare i henholdsvis simple, komplicerede, komplekse og kaotiske systemer. Han fremhæver, at vi er skolet i at bruge analyse som vores primære værktøj, når vi skal forstå verden og planlægge, hvordan vi bedst bør handler. Analyse er at prøve at kortlægge sammenhæng mellem årsag og virkning. Hvad skete der? Hvorfor skete det? Hvad var den udløsende faktor? Hvad spillede ind på begivenhedernes gang? Det er spørgsmål, vi stiller, når vi forsøger at forstå og analysere noget. Analyse er rigtig godt, når vi har med systemer at gøre, som er forholdsvis simple. Vi kortlægger mønstrene i systemet for at kunne forudsige fremtiden og dermed kunne reagere hensigtsmæssigt på det, der sker.

Men Snowdens pointe er, at hvis vi bruger analyse som værktøj på systemer, der er meget komplekse eller ligefrem kaotiske, så narrer vi os selv, fordi vi simpelthen ikke kan overskue mængden af data. Vi kommer derfor til at lave forkerte og forsimplede analyser ved (ubevidst eller bevidst) at vælge dele af data ud og fravælge andre dele, fordi det er for uoverskueligt at se på al data i komplekse systemer. Derved får vi ”falske analyser” og kommer til at agere ud fra en alt for simpel forståelse af verden, i stedet for at agere ud fra den virkelige verden – uoverskuelig som den er. Hermed kommer vi til at tro, at vi forstår noget, som vi i virkeligheden ikke forstår. Snowden formulerer det sådan:

”Problemet er ikke det vi ikke ved. Problemet er det, vi tror vi ved, som bare ikke er sådan” Dave Snowden

Enhver analyse tager udgangspunkt i at verden bevæger sig i bestemte forudsigelige mønstre. Analysen kigger bagud for at regne fremtiden ud. Men når vi står med komplekse eller kaotiske systemer bevæger verden sig i så indviklede mønstre, at fortiden ikke fortæller os ret meget om fremtiden. Data fra fortiden er med andre ord ikke særligt gode til at forstå fremtiden. Så hvis vi holder fast i at ville forstå og lave analyser, så er vi på vildspor, fordi analyserne bliver forkerte, og vi derfor handler uhensigtsmæssigt i forhold til det der faktisk sker.

5: Når kaos råder, må du bare gøre ”noget”

Det er svært for alle os, der er så skolet i at lave analyser. Men vi skal faktisk lade være med at prøve at ”regne den ud”. I stedet skal vi bruge et helt andet sæt af værktøjer, som ikke er på skoleskemaet ret mange steder i uddannelsessystemet. Der er mange ord for det: Intuition, mavefornemmelse, erfaring, gefühl og improvisation. Vi skal simpelthen prøve os frem.

Snowden stiller det sådan op, at vi i simple systemer kan lave analyse først og derefter handle, mens vi i komplekse systemer bør gøre det omvendt. Altså bør vi handle først og derefter prøve at forstå, hvad der skete.

Når vi ikke kan bruge analyse som værktøj, er der til gengæld andre spørgsmål, vi kan stille os selv:

  • Hvad virker som en god ting at gøre lige nu og her?
  • Hvad vil måske bringe os et lille stykke i den rigtige retning?

Invitationen er at være mindre optaget af fortid (som alligevel ikke fortæller meget om fremtiden) og fremtid (som vi ikke ved ret meget om og ikke kan forudsige), men i stedet været dybt optaget af lige nu og her. I denne optagethed af nuet har vi ikke opgivet at ville et bestemt sted hen. Vi har stadig en intention, noget vi vil. Men vi har opgivet at regne ud, hvordan vi kommer derhen. Og fordi vi ikke kan regne det ud, må vi prøve os frem. Vi kan ikke regne ud om løsning a eller b vil virke bedst. Så vi må prøve dem begge to af, for at få mere viden om, hvad der faktisk virker.

”Vi leder ikke efter Løsningen. Vi leder efter mange små ting, som måske kan bringe os et skridt i den rigtige retning.” Dave Snowden

Budskabet i citatet er herover er, at der ikke er ét rigtigt svar på problemerne i komplekse og kaotiske systemer. Der er mange veje til at påvirke tingene i den retning vi vil, og fordi systemet er komplekst kan løsninger ikke umiddelbart kopieres fra en kontekst til en anden. Løsningen med stor L findes ikke. Derfor anbefales det, at vi leder efter mikroløsninger; små tiltag og handlinger, som vi let kan afprøve og – når vi ser effekten – skrue op eller ned for. Dermed kommer vi ind i det, som andre steder er kaldt for feedbackloops: Prøve noget, se hver der sker, tilrette på baggrund af det vi nu ved, prøve noget igen, osv.

Du er som kaptajnen på skibet i en storm: Du kan ikke ”regne ud” hvordan du præcist kommer i havn. Du ved ikke, hvordan bølgerne står ind om en halv time. Du er nærværende overfor den bølge, der netop nu slår ind – og du gør det, som din intuition og erfaring siger dig, du skal gøre. Du navigerer – hvilket er noget helt andet end at følge en strategi. Du har stadig et mål, noget du bevæger dig hen imod, men du har ikke en langsigtet plan for, hvordan du kommer derhen. Du tager et skridt af gangen og bliver dermed meget mere fleksibel i forhold til tingenes uforudsigelige udvikling. Du tilpasser dig konstant i en reaktion på det, der sker omkring dig – og dermed forholder du dig direkte til den kaotiske verden, du er i. Du navigerer i kaos.

6: Kaos har gaver med
Når krisen presser os, når kaos råder og vi bare må ”gøre noget”, så bliver vi kreative. Så dukker løsninger op, som vi ikke kunne have tænkt os til i det gamle system. Udviklingsteamet bør følge tæt i hælene på krisehåndteringsteamet. For der følger gaver med, når kaos råder.

Nye mønstre er ikke så fasttømrede som gamle. I endnu ikke stivnede systemer virker det hele som sagt mere uforudsigeligt, og derfor kan mere nyt lade sig gøre. Pludselig kan faggrupper samarbejde, som ellers ikke gjorde det. Pludselig kan p-vagter i København varetage opgaven med at få ensrettet den gående trafik rundt om søerne. Pludselig kan alle lærere i hele landet planlægge fjernundervisning. Pludselig kan man lande en svær politisk forhandling på under et døgn. Og så videre, og så videre.

”There is never a better time to change things than during a crisis” Dave Snowden

Kaos åbner det, der før var låst. Fra historien ved vi, at netop under kaotiske kriser tager menneskeheden tigerspring ind i fremtiden. Det kan forklares teoretisk: At mønstrene ikke er fastlagt endnu, og derfor mere formbare og åbne. Men det kan også forklares menneskeligt: At vi alle forstår, at nu gælder der andre regler og at noget større end os selv er vigtigere lige nu. Vi bliver mere villige til at ofre for fællesskabet og dermed mindre rigide. I ”gamle dage” – det vil sige for kort tid siden – kunne jeg som organisationskonsulent blive kaldt ud på en offentlig arbejdsplads, fordi et team var i oprør over at skulle skifte kontor. Nu er de samme medarbejdere i gang med at udføre arbejdsopgaver, de slet ikke er ansat til – og de gør det (efter sigende) med oprejst pande, stolte over at kunne bidrage og hyldet som helte af alle os, hvis pligt mest går ud på at holde os hjemme.

Så når du lige har fundet dine ben, så udnyt denne åbning til at skabe alt det nye, du gik og drømte om før krisen satte ind, som bare ikke kunne lade sig gøre ”dengang”. Gå på udkig efter de gaver, som kaos også har med.

FODNOTER

[i] Er du fysiker, så ved du, at dette er en grov forsimpling. Diskussionen om kaos i fysikken er for os andre spændende, men ret uforståelig. Så for argumentets skyld – og fordi jeg ikke ved tilstrækkeligt meget om fysik – har jeg tilladt mig denne forsimpling.

[ii] Den Store Danske, Gyldendal http://denstoredanske.dk/Sprog%2C_religion_og_filosofi/Filosofi/Menneskets_grundvilkår/kaos

[iii] Denne artikels forståelse af begreberne kaos og kompleksitet bygger på Dave Snowden’s ”Cynefin Framework”, der beskriver simple, komplicerede, komplekse og kaotiske systemer. Se fx her: https://en.wikipedia.org/wiki/Cynefin_framework og her: https://cognitive-edge.com/blog/the-chaotic-domain/

[iv] Det, at vi er gode til at se mønstre, også når der faktisk ikke er nogen, er velbeskrevet bl.a. ”Tænke hurtigt og langsomt” af Daniel Kahneman.

[v] Læs fx om rygeloven i denne interessante artikel: https://videnskab.dk/krop-sundhed/rygeloven-fylder-10-aar-hvad-har-den-betydet-0