Indflydelse i arbejdslivet

– en nøgle til både trivsel og kvalitet

1 eller 2-dages masterclass om hvorfor indflydelse i arbejdslivet er så vigtig en nøgle til både trivsel og god opgaveløsning – og om, hvordan man gør det uden at miste fokus og retning.

Forløbet er for jer:

  • der gerne vil have et større sprog imellem jer om, hvad indflydelse egentlig vil sige, og hvorfor det er vigtigt
  • vil inddrage og inddrages mere: I teamet, på tværs af teams og måske med brugere / borgere / kunder
  • vil have konkrete værktøjer, som øger jeres egen og andres indflydelse i arbejdslivet generelt og især i opgaveløsningen

De to dage bliver skræddersyet til jer og indeholder dels inspirationsoplæg / undervisning og dels praktisk afprøvning af nye metoder og tid til at reflektere sammen over, hvordan indflydelse konkret skal de ud hos jer – og ikke mindst, hvordan I GØR det.

Hvad arbejder vi med på dagene?
  • Hvorfor hænger indflydelse så tæt sammen med trivsel? Inspiration fra selvbestemmelsesteorien, der også peger på vigtigheden i at indgå i et forpligtende fællesskab
  • Kan man have indflydelse på en arbejdsplads, hvor meget er bestemt på forhånd? Er indflydelse det samme som magt? Vi dykker ned i begreberne ser også på forståelsen af mandat og forskellen på vilkår og handlerum
  • Er meget indflydelse altid bedre end lidt? Faktisk ikke – vi undersøger, hvordan det kan være
  • Hvordan gør man det? Konkrete metoder og fifs, afprøvninger og refleksioner om, hvordan indflydelse kan se ud for jer. Hvornår skal I bruge det, og hvornår skal I ikke? Hvad skal I konkret gøre, når I kommer hjem?
Underviser

Nanna Munk, organisationskonsulent med speciale i ledelse, facilitering og organisationsudvikling. Har arbejdet som organisationskonsulent siden 2008 og arbejdet med udvikling af arbejdsplads- og teamkultur, ledelse, trivsel og facilitering i en lang række af både offentlige og private arbejdspladser. Læs mere om Nanna.

Denne masterclass arrangeres som et skræddersyet internt forløb i jeres organisation. Ring eller skriv til Nanna for at høre mere.

Nanna Munk

  • Tlf. 30 13 18 62
  • munk@flok.dk