Faglig samtalekultur, feedback og sparring

BOOK ET FORLØB

Et forløb om faglig samtalekultur, feedback og sparring kan tilrettelægges efter jeres behov og ønsker. Fra en halv dags undervisning op til fire hele dage.

KONTAKT:
Skriv eller ring til Nanna Munk:

munk@flok.dk / 30 13 18 62

Læs Nanna Munk artikel “Fem faldgruber ved feedback”

VIRKSOMHEDSFORLØB

Har I et righoldigt og varieret sprog om jeres faglighed? Taler I sammen om opgaverne, og kan I finde ud af at have forskellige holdninger til kvalitet – uden at det betyder konflikt imellem jer? En stærk og levende samtalekultur om jeres faglighed er en kongevej til trivsel. Det sætter fokus på det, I er sat i verden for gøre og sikrer, at I løbende holder tanken frisk og udvikler jeres måde at løse opgaverne på.

Feedback eller faglig samtale

Ordet feedback er godt, fordi det er kendt. Alle ved nogenlunde, hvad feedback betyder. Problemet med ordet er dog flere: For det første lyder det lidt som noget, man ikke rigtig har lyst til at få. For det andet lyder det som om, den ene part – giveren – ved mere end, den anden – modtagen: “Nu skal jeg forklare dig noget, som jeg har forstået, og som du forstår lige om lidt”. Det er ikke et godt udgangspunkt for en ligeværdig og udviklende samtale om faglighed mellem kolleger.

Derfor vil vi hellere tale om ‘en faglig samtalekultur’. Det at reflektere over, hvordan vores faglige praksis fungerer, er noget vi gør sammen i en gensidig udveksling, hvor begge parter er i færd med at forstå noget nyt.

En god faglig samtalekultur kan trænes og læres. Det handler dels om at gøre det til en god vane, så samtaler om faglige emner ikke bliver sjældne – og dermed lidt farlige. Og dels om at kende forskellige gode og lette metoder, der kan sætte gode rammer om samtalen.

Det får I på et forløb om faglig samtalekultur

En dag eller et helt forløb om faglig samtalekultur er en god blanding af inspiration til jer, konkrete metoder og faciliterende samtaler mellem jer om jeres arbejdshverdag, og hvordan samtaler om jeres faglighed kan blive en del af jeres gode vaner. Bestiller I mere end én dag, tilrettelægger vi et lille forløb, hvor I får en opgave mellem dagene, og bliver fortrolige med forskellige metoder til feedback og gensidig faglig sparring.

Indholdet på forløbet

Vi udfolder feedback, gensidig sparring og faglige samtaler som genrer, ser på potentialet i at dele og reflektere sammen og afprøver konkrete metoder.

Vi kommer omkring:

  • Gode betingelser for konstruktive samtaler om faglighed
  • Potentialerne i en stærk og levende samtalekultur om faglighed
  • Selvbestemmelse, kompetence og samhørighed – om hvorfor det dele tanker om faglighed hænger tæt sammen med trivsel
  • Udvikling i hverdagen; Om at have et fælles blik for, hvad kvalitet er for jer
  • Etik omkring faglig sparring og feedback
  • Konkrete metoder til sparring og feedback, de små og lette + de lidt længere og mere dybdegående

 

Hvem er forløbet til?

Forløbet er for jer, der gerne vil udvikle jeres arbejdspladskultur i et retning, hvor I i højere grad deler tanker og refleksioner om måden, I løfter opgaverne på. Kom væk fra at være for private og alene om jeres opgaver, og hen til at have et stærkt fagligt fællesskab. Uanset, om I bestiller en enkelt dag eller et forløb på flere dage, så afholder vi et forberedelsesmøde, så indholdet bliver skræddersyet til jer.

Underviser

Nanna Munk har i 15+ år arbejdet med læring og videndeling på arbejdspladsen, herunder udvikling af metoder til sparring og feedback. Nanna er selv uddannet i narrativ rådgivning, supervision og sparring og har arbejdet med både offentlige, private og ngo-arbejdspladser igennem årene. Med Nanna får I en meget erfaren konsulent og underviser, og I vil føle jer i gode, kompetente hænder. Læs mere om Nanna her.

Vil du vide mere om forløbet?

Kontakt underviser Nanna Munk: munk@flok.dk / +45 30 13 18 62