Masterclass - Faciliterende ledelse

Hvordan gør man moderne ledelse?

Faciliterende ledelse er en ledelsesform, hvor lederen skaber frisættende rammer så medarbejderne selv kan løse opgaver, samarbejde og tage ansvar. I denne fokuserede masterclass får du som leder konkrete metoder og greb til, hvad du kan gøre for at alle kommer på banen og mærker reel involvering, uden at det tager en evighed og ender i tåger.

Mindre snak, mere handling

Alle vil have involvering, respekt, høj faglighed og gode relationer på arbejdspladsen, men hvordan gør man det? Det dur jo ikke bare at sige: ”Nu skal vi have psykologisk tryghed!” Nej, man skal sætte små processer i gang, som afføder tryghed og gensidig respekt, fx ved at facilitere korte sessioner med faglig sparring på hverdagens møder – eller ved at bruge andre tillidsskabende mini-processer.

Facilitering handler om at tale mindre og handle mere. Eksempelvis præsenterer mange ledere organisationens nye strategi i en lang enetale foran medarbejdere og regner med at så går de ud og implementerer den. Den faciliterende leder præsenterer strategien på den halve tid og beder medarbejderne fordøje strategien i samtale med en kollega og finde på tre måder, hvorpå de hver især kan efterleve den nye strategi. Lederen høre syv af ideerne i plenum og anerkender de gode takter. Det er faciliterende ledelse: Alle er i gang, man arbejder effektivt og hver enkelt går derfra med et klart billede af egen opgave.

Tre dage, tre undervisere

I løbet af de tre dage møder du tre undervisere, alle tre medforfattere til bogen ”Den faciliterende leder”, Hans Reitzel 2025. Du får indsigt i faciliterende ledelse som mindset og praksis, og du går fra forløbet med masser af inspiration til at facilitere processer, der ikke bare giver pseudo-involvering, men faktisk får folk på banen og skruer op for jeres faglige drive og det fælles fodslag.

Ledelsesopgaven i forandring

Medledelse, distribueret ledelse og selvledende teams vinder frem, og det forandrer både ledelsesopgaven og den måde, man er medarbejder på. Man kan som leder opleve, at man bør trække sig, men det bliver let til hvad-synes-I-selv-ledelse, hvor retning og fokus fortaber sig i tågerne. Så træder man ind og bruger sit ledelsesmandat, men kommer til at pendulere helt over til fordi-jeg-siger-det-ledelse, som heller ikke virker. Faciliterende ledelse er en tredje vej, hvor du læner dig frem og styrer rummet for netop at skrue op for inddragelsen – ikke ned for den.

Forår 2026

3 dage i København:

25. marts, 8. april og 22. april 2026 kl. 9-16
Nomad, Blegdamsvej 6, 2200 Kbh. N

Få 20% rabat, hvis I tilmelder jer mere end én fra samme arbejdsplads.

15.500 kr. (ekskl. moms)Tilføj til kurv

Efterår 2026

3 dage i København:

21. sep., 5. okt., og 19. okt. 2026 kl. 9-16
Nomad, Blegdamsvej 6, 2200 Kbh. N

Få 20% rabat, hvis I tilmelder jer mere end én fra samme arbejdsplads.

15.500 kr. (ekskl. moms)Tilføj til kurv

Efterår 2026

3 dage i Aarhus:

23. sep., 7. okt., og 21. okt. 2026 kl. 9-16

Få 20% rabat, hvis I tilmelder jer mere end én fra samme arbejdsplads.

Kan snart købes online. Skriv dig op via mail: flok@flok.dk

Kursusforløb

Dag 1: Hvad er faciliterende ledelse – og hvordan gør man det?
v. Nanna Munk

Mange ledere bøvler med balancen mellem på den ene side at være tydelige og retningsgivende og på den anden side være lyttende og involverende. Faciliterende ledelse vil gøre op med, at de  to – styring og involvering – er modpoler. Med styret involvering hjælper lederen fællesskabet med at arbejde effektivt og fokuseret på en måde, hvor alle er inddraget. På denne første dag udfolder vi:

  • Hvad er faciliterende ledelse? Hvordan facilitering kan være et enzym, der forstærker alt det, en moderne leder gerne vil have mere af: Ansvarlighed, engagement, trivsel og fokuseret handlekraft i hele gruppen.
  • Den faciliterende leders brug af ledelsesmandatet: Faciliterende ledelse er at læne sig mere frem og tage ansvar for rummet – men på en måde, hvor man hjælper de andre med at komme på banen og ikke dominerer samtalen. Vi ser på, hvordan det kan lade sig gøre.
  • ”Har du lige to minutter?”: Om at facilitere hverdagens mange små uformelle samtaler, når en medarbejder fx banker på døren. Få inspiration til hvordan du slipper ud af at være ”løsningsautomat” uden at afvise den, der beder om hjælp. Lær at bruge en inviterende sprog og at facilitere hverdagens mange små samtaler umærkeligt.

 

Dag 2: Menneskesynet i faciliterende ledelse – alle vil gerne bidrage
v. Ib Ravn

Faciliterende ledelse bygger på en etik og menneskeforståelse, der henter inspiration fra selvbestemmelsesteorien. Her antages det, at mennesket i udgangspunktet er motiveret for at bidrage til fællesskabet, hvis de rette betingelser for trivsel er til stede. På dag to udfoldes koblingen mellem facilitering og selvbestemmelsesteorien, og Ib Ravn vil derudover øse ud af sine bedste metoder til at fokusere drøftelserne.

  • Facilitering og selvbestemmelsesteorien: Forstå hvordan du sikrer motivation gennem autonomi, kompetence og samhørighed. Om sammenhængen mellem facilitering og trivsel. 
  • At sikre fokuserede drøftelser: Lær hvordan den faciliterende leder venligt og bestemt styrer samtalen i en konstruktiv retning, så alle føler sig inviteret til at være med. 
  • Enkle, effektive metoder til at strukturere og lede møder, der engagerer og skaber retning. Et metodekatalog lige til at tage med hjem og bruge i hverdagen.

 

Dag 3: At facilitere psykologisk tryghed og sætte tanken fri
v. Kenneth Agerholm

I denne dag arbejder vi med, hvordan man opbygger psykologisk tryghed som fundament for innovation og handlekraft. Du lærer, hvordan du som leder faciliterer innovationsprocesser og beslutninger, og hvordan AI kan være din sparringspartner. Du får:

  • Redskaber til at facilitere og skabe psykologisk tryghed og håndtere konflikter samt cirkulære diskussioner.
  • Enkle anvendelige metoder til at facilitere hurtig idéudvikling og effektive beslutningsprocesser der kan implementeres. 
  • Introduktion til at anvende ChatGPT og andre AI-værktøjer som din personlige ledelses-sparringspartner til bl.a.: forberedelse og strukturering af møder, udvikling af beslutningsoplæg, at få indsigt i ledelsens biases som kan hæmme beslutninger.

 

 

Praktisk information
  • Målgruppe: Ledere og lederaspiranter. Maks. 20 deltagere sikrer intensiv træning og individuel feedback.
  • Læringsmetode: Hands-on øvelser baseret på bogen Den faciliterende leder. Deltagerne afprøver værktøjer mellem kursusdagene og bringer erfaringer tilbage.
  • Forløb: Tre kursusdage med 14 dage mellem hver – for at sikre maksimal indlæring og implementering.

 

Læringsmetode

Kurset er træningsbaseret og tager udgangspunkt i bogen Den faciliterende leder med de mange enkle og konkrete metoder og faciliteringsværktøjer. Deltagerne får mulighed for at anvende værktøjerne mellem kursusdagene og bringe erfaringer med tilbage til gruppen. Der er en læselektie og en mindre praksisopgave mellem hver dag på forløbet.

 

Undervisere

Kurset ledes af tre erfarne konsulenter, undervisere og forfattere, alle partnere i FLOK:

  • Ib Ravn, Ph.D., lektor emeritus, Aarhus Universitet. Har undervist flere tusinde ledere og medarbejdere i facilitering gennem snart 20 år og skrevet otte bøger om facilitering. Læs mere om Ib.
  • Nanna Munk, organisationskonsulent med speciale i ledelse, facilitering og organisationsudvikling. Har undervist i facilitering siden 2008 og arbejdet med ledelsesudvikling lige så længe. Læs mere om Nanna.
  • Kenneth Agerholm, organisationskonsulent, har faciliteret hundredevis af workshops og konferencer i Danmark og Europa, og har undervist ledere og entreprenører i facilitering og ledelse. Læs mere om Kenneth.

For spørgsmål vedr. denne masterclass

Nanna Munk

  • Tlf. 30 13 18 62
  • munk@flok.dk
Ib Ravn

Ib Ravn

  • Tlf. 28 95 95 01
  • ravn@flok.dk
Kenneth Agerholm

Kenneth Agerholm

  • Tlf. 31 45 67 66
  • agerholm@flok.dk

Vi glæder os til at møde jer.

Denne masterclass kan også arrangeres som et skræddersyet internt forløb i jeres organisation.

den faciliterende leder

Alle deltagere får bogen: Den faciliterende leder: Veje til et produktivt og engagerende fællesskab Hans Reitzel 2025, som er skrevet af de tre undervisere samt Signe Bonnén.